Hansens Patent

Den danske 2-bolts-hjelm - eller "Hansens Patent" som den også benævnes - er konstrueret af svitzer dykkeren Peter Hansen. Hansens Patent var en nytænkning af samlingsprincippet mellem dragt og hjelm i forhold til daværende tungdykkeudstyr. Peter Hansen fik med sin konstruktion markeret Danmark indenfor udviklingen af tungdykkerhjelme.

Peter Hansen Hessing blev født d. 30. marts 1859 i Snekkersten ved Helsingør. Han døde i 1948, niogfirs år gammel.
Som 12-årig kom Peter Hansen ud at sejle som skibsdreng, så det blev ikke til megen skolegang!
I 1882 blev han gift med Anna Emilie Larsen (1861 - 1944), datter af en lods i Helsingør. De flyttede til København, hvor de boede i Toldbodgade tæt ved Nyhavn. Fra 1883 til 1903 fik de elleve børn. I en periode på seks år boede alle børnene hjemme. Når der er tretten i en familie og én indtægt, gælder det om at være praktisk; men Peter Hansen Hessing kunne også alt med sine hænder!
Peter Hansen Hessing blev ansat i Svitzer omkring 1885. Han arbejdede her som dykker indtil en arbejdsulykke - han blev forbrændt af antændte benzindampe - omkring 1915 betød, at han måtte stoppe med at dykke. Hans yngste barn, Kaj Hessing (1903 - 1990) blev også dykker og var som sådan ansat i Svitzer fra 1932 - 1970. Kaj Hessing lærte at dykke af sin far, da der på den tid ikke var nogen formel dykkeruddannelse. De sejlede ud i Øresund på 6 -7 m vand fordi, som Peter Hansen sagde, hvis du skal lære at dykke, skal du have ordentlig vand over hovedet!
Fra tidligere svitzerdykkere ved vi, at Peter Hansen var en dygtig og respekteret dykker. Da Peter Hansens søn Kaj skulle ansættes som dykker i Svitzer, skete dette med bemærkningen: Hvis De bare er halvt så dygtig som Deres far, skal det nok gå.
I øvrigt skal det nævnes, at Kaj Hessings barnebarn Søren Hessing blev uddannet som dykker på Søværnets Dykkerskole i 1999 og har været ansat i Farvandsvæsenet.

Hvad der egentlig fik Peter Hansen til at konstruere en ny hjelmtype, ved vi ikke, men vi vil prøve at foretage nogle kvalificerede gæt. Peter Hansen har givetvis dykket med de forskellige hjelmtyper, der blev anvendt i Danmark, eller i det mindste haft kendskab til dem. De typisk anvendte hjelme var åbne hjelme, 12-bolts-hjelme og 3-bolts-hjelme. For at forstå Peter Hansens baggrund for at udtænke en helt ny hjelmtype, vil vi se lidt på de daværende hjelmes fordele og ulemper.

Da Peter Hansen blev ansat i Svitser i 1885, rådede selskabet over lukkede dragter. Forskellige gamle illustrationer viser dog, at de åbne hjelme også var i brug på dette tidspunkt. F.eks. blev der ved Industriudstillingen i København i 1888 dykket med en åben hjelm på Svitzers stand. Dykkeren var i øvrigt Peter Hansen.
En tilsvarende åben hjelm er vist på et gammelt postkort afsendt den 21. maj 1907. Postkortet viser Peter Hansen iført en Macintosh dragt og klar til at få monteret en åben hjelm af samme type som den hjelm, der pryder gavlen af Svitzers tidligere hovedsæde i Kvæsthusgade og af samme type som den åbne hjelm, der findes på Søværnets Dykkerskole. Da postkortet blev afsendt - i øvrigt af Peter Hansens datter Ingeborg - var Peter Hansen 48 år gammel. En vurdering af Peter Hansens alder på billedet er usikker, men han vurderes dog ikke til at være 48 år på billedet - snarer 10 - 15 år yngre. Billedet kan dermed med nogen usikkerhed dateres til 1892 - 1897.

De åbne hjelme er kendetegnet ved, at de ikke monteres vandtæt mod en dragt, og at luften, der pumpes ned til dykkeren, løber ud under hjelmens kant. Disse hjelme har ikke været behagelige under vandet. Arbejdet skulle normalt foregå fra lodret stilling, da vandstanden i hjelmen ellers ville stige. Endvidere steg og sank vandstanden i hjelmen i takt med dykkerens åndedrag. Til gengæld var montagen af hjelmen hurtig. Til hjelmens brystplade var der fastgjort blyvægte, og til kanten af brystpladen var der fastsyet en kanvasskjorte, som blev snøret om dykkeren. Ved pauser kunne kanvasskjorten hurtigt snøres op og hjelmen afmonteres helt.

12-bolts-hjelmene udgjorde sammen med dragten en vandtæt enhed, når dra
gtens pakning var lagt op over den nederste del af brystpladen og fastspændt til denne med den 4-delte


spændering. Fastspændingenaf spænderingen med de mange vingemøtrikker, gjorde dog samlingen omstændelig og tog lang tid. Når brystpladen endelig var monteret, blev den kun afmonteret, når det var nødvendigt. Under pauser på dækket nøjedes man med at skrue hjelmen af, og dykkeren måtte så gå rund med den tunge brystplade, hvilket begrænsede hans bevægelighed.

3-bolts-hjelmene samledes med dragten ved en plan flangesamling. Efter at dykkeren var iklædt dragten, blev brystpladen lagt på dykkerens skuldre, og dragtens halsslag trukket op gennem åbningen i brystpladen og krænget ud over flangen på denne. Flangeåbningen var lille, da den kun skulle kunne passere ned over dykkerens hoved. Dragtåbningen var tilsvarende lille, da den skulle kunne ligge indvendig i brystpladens flangeåbning. Den lille dragtåbning gjorde det vanskeligt at komme i dragten. Sædvanligvis måtte der 3 - 4 mand til at hjælpe dykkeren i dragten ved at udvide åbningen. Selv med hjælp var der ikke meget åbning at komme igennem, og var det uldne undertøj todelt, skete det, at trøjerne sad oppe under dykkerens arme og derfor måtte bringes i orden inde i dragten - det har ikke været let.

Peter Hansen har givetvis set de enkelte hjelmes forskellige fordele og ulemper og har på baggrund heraf udtænkt en hjelm der forenede:
· 3-bolts-hjelmens tætte flangesamling
· 12-bolts-hjelmens store dragtåbning
· den åbne hjelms mobilitet på land

Da Peter Hansen havde tænkt tankerne, har Svitzer sandsynligvis hjulpet til med at udføre de nødvendige tegninger - måske produktion af en prototype - og sandsynligvis den senere patentering af hjelmen i Tyskland.

2-bolts-løsningenblev patenteret ved Kaiserliches Patentamt i Tyskland den 19. juli 1907. I patentet beskrives hjelmens fordele i forhold til 12-bolts-hjelmen, hvad angår boltene, der ikke som 12-bolts-hjelmens vingemøtrikker fanger tovværk mv., og spænderingen, der er i et stykke og ikke som 12-bolts-hjelmen opdelt i flere små stykker.

Som patentkrav angives:
1. Anordning til befæstelse af dykkerdragt til dykkerhjelm, ved hvilken kanten af dragtens halsstykke lægges mod spænderingen på en sådan måde, at spænderingen og gevindstøtterne til klemskruerne helt omhylles af dragten, kendetegnet ved, at spænderingen (b) består af en "flad ring", som lægges over skuldrene, før hjelmen monteres, og før dragten tages på.
2. Tildannelsen af anordningen under krav 1 kendetegnes ved, at spænderingen (b) fjedrer, og fra siden set er stærkere krummet end hjelmflangen med den hensigt, at muliggøre tætning mellem hjelmflange og spændering med et mindre antal klemskruer.

Hjelmen er genial ved, at spæderingen der monteres under dragtens pakning, er udformet således, at den er mere krum end hjelmens flangeflade, hvorved dragten først fikseres over skuldrene og derefter ned mod boltene, efterhånden som de spændes. Dette sikrer, at dragtens pakning ikke folder i samlingen. Det er dette princip, der muliggør en tæt samling ved anvendelse af kun 2 bolte.

I Danmark slog hjelmen hurtigt an og blev stort set enerådende på det danske marked. Mange Siebe Gorman- og Dräger-hjelme blev modificeret til 2-bolts-samlingen, ved at hjelmen blev loddet fra flange eller gevind og loddet på en 2-bolts-underdel.
Hjelmen blev produceret af bl.a. Dykkerservice i København, Orlogsværftet samt flere kobbersmede. Den håndværksmæssige kvalitet for hjelmene varierede fra producent til producent. Specielt hjelme produceret på Orlogsværftet til Søværnet er af høj håndværksmæssig kvalitet.
Fra en brochure for "Frantz Clouth Rheinishe Gummivaarenfabrik" ved vi, at hjelmen blev markedsført i Tyskland. Brochuren er fra ca. 1909 og viser hjelm, dragt og lodder samt iklædning af dykkeren.
Siebe Gorman i London producerede over en lang periode 2-bolts-hjelme, som Peter Hansen fik licensgodtgørelser for.

Den hurtige samling mellem hjelm og dragt blev bl.a. værdsat af de dykkere, der under krigen og i bidende kulde arbejdede med at bygge en dæmning, der skulle forhindre havet i at bryde igennem til kryolitminen i Ivigtut, Grønland (se Dykkehistorisk Tidsskrift nr. 7). Stabile forsyninger af kryolit var at største betydning for aluminiumsproduktionen til den amerikanske flyindustri.
Dæmningen krævede omfattende dykkerarbejde. I det kolde vejr fandt dykkerne hurtigt ud af, at 2-bolts-udstyret var langt hurtigere og lettere at montere end 3- og 12-bolts-udstyret. Da Tyskland havde besat Danmark, kunne der ikke fremskaffes hjelme fra Danmark. I stedet blev der rekvireret 2-bolts-hjelme med dragter fra Siebe Gorman i London.

2-bolts-hjelmen blev synonym med dansk dykning. Ved Dykkehistorisk Selskabs stiftelse var det derfor, som foreslået af Peer Haagerup fra Søværnets Dykkerskole, oplagt at vælge 2-bolts-hjelmen som logo for selskabet.

Tak til Svend Hessing - søn af Kaj Hessing - for oplysninger om familien samt for lån af billedmateriale.